Lur i barnevogn!

Vi elsker vores seng

Vi har haft en lidt hektisk dag, så lige nu nyder vi stilheden i sengen. Vi går til stimulastik om torsdagen hvilket er rigtig godt med en veludhvilet baby. Problemet er, at vi på en eller anden måde aldrig er veludhvilede til denne time. Det er altså svært at få passet halvanden times lur ind inden kl 10.45 når vi har en halv times kørsel dertil. Nå, men meget træt baby tog sig en lur på et par timer i bæreselen bagefter alt imens at mor og veninde indtog syndig frokost i form af burger på en særdeles god ny stamcafé. Bagefter havde jeg lidt arbejde der skulle ordnes med Ludvig på maven, og så vendte vi omsider hjem. Ludvig var ret ulykkelig på vejen og bleskiftningen var heller ingen fornøjelse, men en nødvendighed. Lige så snart vi kom ind i soveværelset, vendte hans humør 180 grader, og han smilte, grinte og var i sit bedste es. Den seng havde været savnet! Hvor mon han har den forkærlighed for sin seng fra?! Nu ligger han sørme allerede og sover og kl er kun 19.15, “sov igennem uden gråd” rocks!

IMG_3931.JPG
Ja ja, billedet skulle jo have været af ham liggende i sengen, men ville ikke udfordre skæbnen med kamera og blitz, så i stedet blev det et billede fra den anden dag ude i det dejlige efterårs-solskinsvejr..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lur i barnevogn!