En stille stund

Besøg hos dagplejen

Fik slet ikke skrevet noget i går. Og kan ærligt nærmest ikke huske hvorfor eller hvad vi lavede. SÅDAN er det at være på barsel, og DERFOR er der så mange mor-bloggere. Man bliver jo nødt til at skrive ned, hvad man har lavet, ellers har man glemt det øjeblikket efter. Man går rundt i sådan en trancetilstand, hvor det bare handler om at overleve på mindst mulig søvn. I hvert fald i de perioder med tænder. Og hvor mange tænder er det lige man skal have?! Nå, men kan da fortælle om vores dag i dag. Vi har været på besøg i dagplejen! Han skal starte til december. Og jeg glæder mig overhovedet ikke, og ville hjertens gerne gå hjemme sammen med ham til det var børnehave-tid. Men det er ikke en mulighed. I hvert fald ikke, hvis vi vil blive boende, der hvor vi bor. Men når det nu skal være, så har vi fundet den bedste private dagpleje ever, og så er det jo ok. Ville i hvert fald hade det hvert et sekund, hvis ikke jeg følte mig tryg ved stedet, men det gør jeg virkelig, og er virkelig, virkelig glad for, at han skal i dagpleje og ikke vuggestue. Synes dagpleje er noget mere hjemligt pg hyggeligt på en eller anden måde. Tror slet ikke, at Ludvig ville trives med så mange mennesker i en vuggestue, både personale og børn. Han er egentlig lidt følsom på det område, og derfor er jeg ekstra glad for valget af dagpleje, så det er én fast person han kan knytte sig til. Og hvis hun bliver syg? Så finder vi nok ud af det!

Her til aften (nogle ville måske betegne det som eftermiddag) har vi sengene ned på jorden. Ludvig sover i sengen med os, og efterhånden som han blev mere mobil blev jeg også mere nervøs for om han ville mave sig hen til kanten og trille ud, uden vi så det. Så nu er mederne kommet af, og der er sat nogle træklodser ind under, så der stadig kommer luftcirkulation. Som Morten sagde: “Det giver en helt ny betydning af, at stå op om morgenen”…

Ludvig er begyndt at stille sig på knæene hvis han vil have fat i noget! Det er ret vildt. Han kan hverken kravle eller sidde endnu, men så var der noget legetøj han ville have fat i nede i legekassen, og stod han simpelthen på knæene og prøvede at nå det. Siden har vi så trænet det med en puf og en bobles-frø. Bliver nu helt nervøs for om han så springer det der kravlestadie over?!

IMG_3971.JPG

IMG_3970.JPG

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stille stund